Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Nations League: Tyskland spiller mod Bosnien-Hercegovina

Tyskland er allerede sikre på avancement fra gruppen i Nations League, inden de skal spille deres sidste to kampe i gruppen.

Det begynder at spidse til i Nations League, når holdene skal ud og spille den næstsidste runde i gruppespillet, hvor der er vigtige point på spil for dem alle.

Tyskerne kan sikre sig førstepladsen i deres gruppe, når de i denne runde skal spille på hjemmebane mod Bosnien-Hercegovina, der har haft det rigtig svært i Nations League indtil videre.

Kan Tyskland fortsætte som ubesejret?

I den seneste runde af Nations League spillede Tyskland på hjemmebane mod Holland, og her sikrede tyskerne sig alle tre point, da det blev til en sejr på 1-0, og det betyder, at de stadig ikke har tabt i gruppen.

Efter de første fire runder har tyskerne hentet tre sejre og en enkelt uafgjort, og med de ti point ligger de på en ret suveræn førsteplads, hvor de har fem point ned til både Holland og Ungarn, og derfor har Tyskland også allerede sikret sig avancement fra gruppen inden de to sidste gruppekampe.

I denne runde skal Tyskland spille mod Bosnien-Hercegovina på hjemmebane, og gæsterne kommer med et nederlag i bagagen fra deres seneste kamp i Nations League, hvor de tabte med 2-0 hjemme mod Ungarn, og det har set ret svært ud for dem i gruppespillet i Nations League.

Det er kun blevet til et enkelt point i de første fire runder, så Bosnien-Hercegovina har været det dårligste hold, og fra deres plads på sidstepladsen er der fire point op til nummer to og tre, så de skal i hvert fald hente seks point i deres to sidste kampe, hvis de skal gøre sig forhåbninger om ikke at slutte sidst.

Så sent som i sidste måned spillede Tyskland og Bosnien-Hercegovina mod hinanden, og her blev det til en sejr til Tyskland på 2-1 på udebane. De to hold har i alt mødt hinanden tre gange tidligere, og her er det blevet til to tyske sejre og en enkelt uafgjort.

Målmand fik debut i sen alder

Der har været lidt problemer på målmandsposten på det tyske landshold, hvor Manuel Neuer er stoppet, og Marc Ter Stegen sidder ude med en længerevarende skade.

I den seneste kamp da Tyskland vandt med 1-0 hjemme mod Holland, var det Hoffenheims Oliver Baumann, der stod i målet, mens Alexander Nübel havde haft pladsen i kampen før.

Den 34-årige Baumann spillede sin første kamp for det tyske landshold mod Holland, og det er en ret sen alder at få sin debut i, men han er meget glad for, at han nu har fået sin første landskamp.

- Jeg er virkelig glad, stolt og taknemmelig. Jeg er begejstret for at debutere for landsholdet og spille for mit land.

- Mine redninger var ikke så nemme, men jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe holdet. Jeg vil huske hele kampen. Vi forsøgte at spille fodbold med korte afleveringer ud bagfra, og jeg kunne hjælpe holdet med nogle redninger. Hele kampen var utrolig, og jeg er så taknemmelig, sagde Baumann efter kampen mod Holland i sidste måned.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder