Det er top mod bund i Premier League, når Liverpool og Southampton spiller mod hinanden i en vigtig kamp i denne runde.
Der er endnu en ny runde på vej i den engelske Premier League, hvor der er nogle ret interessante kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold.
Liverpool og Southampton er på jagt efter vigtige point i hver deres ende af tabellen, når de møder hinanden på Anfield i denne runde i Premier League.
Liverpool spillede hjemme på Anfield mod Newcastle i sidste runde, og her kunne hjemmeholdet sætte tre point på kontoen, da de vandt opgøret med 2-0, og de er nu inde i en imponerende stime, hvor de ikke har tabt i deres seneste 24 ligakampe på stribe.
Det er kun blevet til et enkelt nederlag i 28 ligakampe for Liverpool, hvor det også er blevet til 20 sejre og syv uafgjorte. De har hentet 67 point, og det placerer dem på førstepladsen i tabellen, hvor de har 13 point ned til Arsenal på andenpladsen, der godt nok har spillet en kamp færre.
I denne runde skal Liverpool spille på hjemmebane mod Southampton, og gæsterne kommer til kampen uden point i bagagen fra deres seneste kamp i Premier League, hvor de tabte med 4-0 på udebane mod Chelsea, og det var deres tredje nederlag på stribe i ligaen.
Som oprykkere har Southampton haft en svær sæson i Premier League, hvor det kun er blevet til to sejre i 27 kampe. Det er ligeledes blevet til tre uafgjorte og 22 nederlag. De ligger lige nu på sidstepladsen i tabellen med kun ni point, og der er hele 13 point op tilden rigtige side af nedrykningsstregen.
Liverpool og Southampton mødte senest hinanden i december, hvor Liverpool hentede en sejr på 2-1 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så har Liverpool vundet fire af dem, mens en enkelt kamp også er endt uafgjort.
I løbet af sidste sæson i Premier League blev det meldt ud, at den tyske træner Jürgen Klopp ville stoppe som manager for Liverpool, når sæsonen var spillet færdig.
Efter en periode med en del forskellige spekulationer om forskellige navne, endte det med, at Liverpool fandt Klopps afløser i den hollandske storklub Feyenoord, hvor de hentede Arne Slot.
Den hollandske træner har imponeret med nogle rigtig gode resultater i sin første sæson for Liverpool, og holdets kantspiller Luis Diaz er også imponeret over, hvordan Slot har håndteret tingene i den engelske storklub.
- Arne Slot er faldet rigtig godt til i klubben. Han har præcist vidst, hvordan han skulle håndtere gruppen og hver eneste spiller, han har i truppen, for det kan ikke være let for nogen træner, når han har to eller tre fremragende alternativer til hver position på banen.
- Han har implementeret nogle meget vigtige ting for os taktisk. Han er virkelig dygtig på det område, og han vil også rette dig og fortælle dig, hvad du skal gøre, når han føler, der er behov for det. Så det er sådan, det er. Han styrer gruppen rigtig godt, lyder det fra Diaz.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.