Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Manchester City
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Nottingham Forest mod Manchester City

Der er topkamp i Premier League i denne runde, når Nottingham Forest og Manchester City byder hinanden op til dans.

Der er endnu en ny runde på vej i den engelske Premier League, hvor der er nogle ret interessante kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold.

For både Nottingham Forest og Manchester City handler det om at holde sig inde i top fire i tabellen, når de to hold møder hinanden i et indbyrdes opgør i Premier League.

Spændende opgør i vente

I sidste runde spillede Nottingham Forest på hjemmebane mod Arsenal i Premier League, og her kunne begge hold sætte et enkelt point ind på kontoen, da kampen sluttede 0-0, og det var samtidig Nottingham Forests tredje ligakamp i træk uden sejr.

Efter 27 runder har Nottingham Forest nu hentet 14 sejre, mens det også er blevet til seks uafgjorte og syv nederlag. Det giver dem 48 point, som stadig rækker til en placering som nummer tre i Premier League, hvor de har været den helt store positive overraskelse i denne sæson indtil videre.

I denne runde skal Nottingham Forest spille på hjemmebane mod Manchester City, og gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste ligakamp, hvor de vandt 1-0 på udebane mod Tottenham, og de har nu vundet to af deres seneste tre kampe i Premier League.

Manchester City har haft en skuffende sæson, hvor det er blevet til 14 sejre, fem uafgjorte og otte nederlag i 27 kampe. De ligger nummer fire i tabellen med 47 point, og de har kun et enkelt point ned til Chelsea på femtepladsen, mens der er hele 20 point op til Liverpool, der ligger nummer et i tabellen.

Sidste gang Nottingham Forest og Manchester City mødte hinanden, var tilbage i december, hvor Manchester City vandt med 3-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Manchester City, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Guardiola tror på Rodri i denne sæson

Tilbage i september blev Manchester Citys spanske stjerne Rodri ramt af en alvorlig skade i en kamp mod Arsenal, og meldingerne gik på, at han ville være ude i resten af denne sæson.

I sidste uge var der dog opløftende nyheder at spore hos Manchester City, der kunne afsløre, at den spanske midtbanespiller var på træningsbanen igen for at lave nogle øvelser.

Der er også positivitet at spore hos klubbens manager, Pep Guardiola, der fortæller, at han stille og roligt begynder at tro på, at Rodri kan gøre comeback allerede i denne sæson.

- Fansene skal vide, at de ikke er de eneste, der er spændte. Det skal de vide. Han ser godt ud. Han er stadig ikke tæt på at komme tilbage, vil jeg sige. Han rørte ved bolden i dag og kom ind i omklædningsrummet. Han føler sig selvsikker, og han er mere glad. 

- Jeg forventede det ikke før, men jeg tror måske, han kan komme tilbage før slutningen på sæsonen. Måske kommer det til at ske, lyder det fra Guardiola.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder