Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Girod'Italia: Optakt til 9. etape

Årets første store etapeløb, Giro d’Italia er i gang, og vi giver her et overblik over den etape, rytterne skal ud på hver dag.

Rytterne skal i dag ud på nogle spændende grusveje, som godt kan komme til at få stor betydning for, hvordan afslutningen på etapen ender med at blive.

Søndag den 18. maj – Strade Bianche rykker ind i Giro d’Italia! 9. etape er 181 kilometer lang og byder på fem grusveje (sterrati), inden finalen afgøres på Sienas ikoniske Piazza del Campo. Den sidste kilometer stiger med op til 12,4 %, inden vejen flader ud mod målstregen.

Etapen har langt fra så mange grusstrækninger som klassikeren Strade Bianche, hvor rytterne normalt krydser femten sektorer. I Giroen er det skåret ned til fem, men finalen er en tro kopi af forårets prestigefyldte løb.

Med 4 kilometer til mål falder vejen, inden den stiger igen de sidste 1,7 kilometer. Det starter blidt, men så snart rytterne rammer Sienas gamle bydel, tager stigningsprocenterne fat. På de ujævne brosten i Via Santa Caterina venter 500 meter med en stigning på 12,4 %, og undervejs topper det med brutale 16 %. Derfra drejer rytterne skarpt til højre, så til venstre og igen til højre, inden de krydser målstregen på den berømte Piazza del Campo.

Men dagens rejse begynder i Gubbio, en middelalderby i Umbrien. De første 50 kilometer er relativt lette og giver benene tid til at vågne. Så kommer La Cima, en 4,3 kilometer lang stigning med 7,5 %, som får klatremusklerne i gang. Herefter bliver terrænet mere kuperet, og blandt højdepunkterne er Poggio del Castagnolo – en bakke på 3,6 kilometer med en gennemsnitlig stigning på 4,7 %.

Første grussektor, Pieve a Salti, dukker op 70 kilometer før mål. Denne 8 kilometer lange strækning kombinerer både stigninger og nedkørsler, herunder et 1,8 kilometer langt stykke med 5,3 % i midten. Efter et par kilometer asfalt rammer rytterne Serravalle-sektoren på 9,3 kilometer, der starter med en kort, stejl nedkørsel, inden vejen flader ud. Næsten uden pause rammer feltet San Martino in Grania, endnu en 9,3 kilometer lang grusvej, men denne gang primært opad. Her venter en rampe på 660 meter med 9,1 %, og sektoren slutter med en 1 kilometer lang stigning på 7 %. På toppen resterer stadig 34 kilometer af etapen.

Den fjerde grussektor er kort men skarp — kun 800 meter, men fyldt med tocifrede stigningsprocenter. Kort efter venter Strade di Colle Pinzuto, en støvet 2,4 kilometer lang strækning med flere dræbende ramper.

Når rytterne forlader den sidste grusvej, er der 14 kilometer tilbage til mål. Det småkuperede terræn leder dem frem til den afslutning, der er beskrevet ovenfor.

Sidste år bød Giroen også på en etape med grus, og selvom den ikke var helt så hård som denne, blev det en dramatisk dag. Pelayo Sánchez sejrede efter en intens kamp mod Julian Alaphilippe og Luke Plapp.

Den sidste indlagte spurt kommer på toppen af Colle Pinzuto efter 166,9 kilometer, hvor der er 6, 4 og 2 bonussekunder på spil. I mål venter yderligere 10, 6 og 4 sekunder til de tre første.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder