Danmark skal ud i en meget svær første kamp i mellemrunden, hvor det er Norge, der er deres første modstander.
Vi er kommet til mellemrunden ved EM i håndbold, og den første runde skal spilles de næste dage, hvor der er lagt op til nogle ret spændende og vigtige kampe.
For Danmarks vedkommende lægger de hårdt ud med en kamp mod de norske naboer, og her gælder det om at få en god start på mellemrunden i en meget besværlig kamp.
Norge er nok den største favorit til at vinde denne EM-slutrunde, og de havde heller ikke nogle problemer i deres kampe i gruppespillet, hvor det blev til tre meget sikre sejre i de tre kampe, de spillede.
Det samme var tilfældet for Danmark. I den sidste gruppekamp tidligere på ugen spillede de mod Færøerne, og her blev det til en sikker dansk sejr, den tredje ud af tre mulige i gruppespillet. Den sejr var også afgørende for, at Danmark kunne tage to point med videre over i mellemrunden.
Det er derfor to hold, der begge står ovre i mellemrunden med to point, der skal mødes i den første kamp i mellemrunden, og der er ingen tvivl om, at det kan blive en dramatisk affære, som det har været så ofte før, når de to hold møder hinanden.
På forhånd vil Norge nok blive betegnet som favoritter, men Danmark skal selvfølgelig spille deres chance, og det er heller ikke fordi, der er flere niveauer til forskel på de to hold, så for Norge kræver det også, at de skal være oppe på tæerne for at leve op til deres favoritværdighed i opgøret.
Lige før EM mødtes de to hold i Golden League, hvor de spillede uafgjort, så det danske hold skal også gå ind til kampen med en tro på, at det kan lade sig gøre for dem at skabe et resultat mod Norge.
Det danske hold havde ikke nogle problemer med at løbe over Færøerne i deres sidste gruppekamp og hente en meget sikker sejr og to vigtige point.
Danmark var endda i en situation, hvor de kunne tillade sig at spare lidt på spilletiden til nogle af profilerne, så de kan stå skarpere, når Danmark tager hul på mellemrunden med et opgør mod Norge i den første kamp.
En af dem der fik lov til at få en pause for alvor, det var Line Haugsted, der slet ikke var med i truppen til kampen mod Færøerne, og derfor fik noget hvile.
Hun har været ramt af nogle mindre skader i efteråret, og da det samtidig også har været et hårdt år for spillerne generelt, hvor der var OL i sommer, så var det tiltrængt for hende at få lidt hvile, lød det i hvert fald fra den danske lejr.
- Det var en kærkommen mulighed for, at hun kunne få et pusterum. Skulle vi spille en vigtig mellemrundekamp eller en semifinale, havde hun spillet, fortalte den danske landstræner Lars Jørgensen om Line Haugsted.
HÅNDBOLD
Håndbold: Danmark spiller mod Færøerne
Danmark er sikret en plads i mellemrunden, inden de skal ud og spille deres sidste kamp i gruppen mod Færøerne.
bet365 News Team
02 Dec 24
HÅNDBOLD
Danmark vinder europamesterskabet i håndbold
Danmark løfter europamesterskabstrofæet i håndbold efter en flot spillet finale imod Tyskland. Danmark besejrede i søndags Tyskland med 34-27.
Christian Nielsen
02 Feb 26