Danmark skal ud i endnu en kamp ved VM-slutrunden, hvor det danske hold kommer til at stå som store favoritter.
Vi er kommet til anden runde af gruppespillet ved VM i håndbold, og her er der igen lagt op til nogle ret spændende kampe, hvor der er vigtige point på spil.
For Danmarks vedkommende skal de ud i en kamp mod Tunesien, og her kommer de igen til at være markante favoritter på papiret, hvor endnu en storsejr kan komme i hus.
Det danske landshold har fået gang i jagten på deres fjerde verdensmesterskab på stribe, efter de nu har vundet VM tre gange i træk, og også er favoritter til at gøre det igen ved denne slutrunde.
Danmark kom planmæssigt fra start med en sikker sejr over Algeriet i den første gruppekamp, og denne gang venter der så et opgør mod Tunesien, der inden slutrunden gik i gang, nok blev anset som det hold, der ville volde Danmark de største problemer, men det siger alligevel ikke så meget.
Det er nemlig en gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien, så det er en gruppe, hvor Danmark er store favoritter i alle tre kampe, og der skal også være stor forskel på Danmark og Tunesien, når de to hold tørner sammen her i den anden kamp i gruppen.
Danmark er et markant bedre hold end Tunesien, og når de to gange 30 minutter er spillet, skal der simpelthen ikke have været nogen spænding i den kamp. De danske herrer skal vise, at der er klasseforskel, og det skal blive til endnu en sikker dansk sejr i denne kamp også.
Selvfølgelig skal Danmark passe på med at undervurdere Tunesien, men hvis de er koncentrerede, og spiller op til deres vanlige niveau, så kan tuneserne altså ikke presse Danmark. Det er vigtigt for Danmark at få to point her, og det er svært at se, at de ikke skal få det.
Denne VM-slutrunde er den første slutrunde, Danmark spiller, efter Mikkel Hansen og Niklas Landin ikke længere er en del af det danske landshold.
For Emil Nielsen i det danske mål har det haft den betydning, at han selvfølgelig ikke længere danner målmandsduo med Niklas Landin, men det er i stedet sammen med Kevin Møller, der er en del af den danske trup under denne slutrunde.
Det kommer nok til at kunne mærkes, at både Landin og Hansen ikke længere er en del af det danske hold, men Emil Nielsen er helt sikker på, at de er rustet til, at kunne klare det uden dem.
- Niklas og Mikkel var to store personligheder og mennesker, der fyldte meget på holdet. Så det kan man da godt mærke, men samtidig synes jeg også, at dynamikken fungerer rigtig fint nu. Der er ikke nogle problemer omkring det.
- Om det så er mig eller Kevin, der står godt, det er ikke så vigtigt. Det eneste, der er vigtigt, er, at vi vinder. Vi skal bare ind og redde en masse bolde. Det er mit job. Det er også mit job til daglig, lyder det fra Emil Nielsen.
HÅNDBOLD
Håndbold: Portræt af Magnus Landin
Magnus Landin er en vigtig spiller på det danske landshold, og her tegner vi et lille portræt af den hurtige fløjspiller.
bet365 News Team
14 Jan 25
HÅNDBOLD
Danmark vinder europamesterskabet i håndbold
Danmark løfter europamesterskabstrofæet i håndbold efter en flot spillet finale imod Tyskland. Danmark besejrede i søndags Tyskland med 34-27.
Christian Nielsen
02 Feb 26