Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid vandt det spanske mesterskab i sidste sæson, og det er selvfølgelig også målet for storklubben i denne sæson.
  1. Håndbold

Håndbold: Portræt af Magnus Landin

Magnus Landin er en vigtig spiller på det danske landshold, og her tegner vi et lille portræt af den hurtige fløjspiller.

De senere år har Magnus Landin udviklet sig til en af de bedste fløjspillere, og han spiller også for en af de største klubber i Europa, hvor han viser sig rigtig godt frem.

Han har også en fremtrædende rolle på det danske landshold, og vi vil forsøge at blive lidt klogere på den danske landsholdsspiller og dykke lidt mere ned i ham her.

De unge år

Den 20. august 1995 blev Magnus Landin født i Søborg, og man kan godt sige, han blev født ind i en håndboldfamilie på en måde, da hans storebror er Niklas Landin, der er målmand på det danske landshold, og en af de absolut bedste på hans position.

Ligesom hans storebror fandt Magnus Landin også kærligheden til håndbold, og han begyndte også at spille for KFUM København, ligesom Niklas Landin gjorde det, så man kan godt sige, at han gik i fodsporene på sin storebror i forhold til håndbolden.

Som senior startede Landin i HIK Håndbold, inden han i 2013 tog til Nordsjælland Håndbold, men det blev dog kun til en enkelt sæson i klubben, inden han var klar til at tage det næste skridt i sin karriere.

I disse år var Landin også en del af de danske ungdomslandshold, og i 2013 var han med til at vinde VM med U18-landsholdet, og i 2019 blev det til sølvmedaljer ved VM-slutrunden med U19-landsholdet.

Videre til store klubber

Da det var blevet til en enkelt sæson hos Nordsjælland Håndbold i 2014, tog Landin videre til en af de helt store danske klubber på det tidspunkt, da han skiftede til KIF Kolding København.

KIF Kolding København var en stor satsning, efter AG København gik konkurs, og Landin nåede også at være med til at vinde det danske mesterskab i sin første sæson i klubben, og han udviklede sig til en stor profil på holdet.

Den storsatsende klub lukkede i 2018, hvor den gik tilbage til at være KIF Kolding igen, og på samme tid var Landin klar til at tage det næste skridt i sin karriere, og det skulle tage ham til Tyskland.

Det var den tyske storklub, THW Kiel, der hentede Landin, og her blev han genforenet med sin storebror, Niklas Landin, der havde været i klubben siden 2015, og de to danske brødre var et vigtigt makkerpar på holdet i Tyskland.

Magnus Landin spiller stadig for THW Kiel, og det har været med temmelig fin succes indtil videre. Han har været med til at vinde et par tyske mesterskaber, ligesom han også har vundet Champions League med den tyske klub.

Landin på landsholdet

Tilbage i juni 2015 spillede Landin sin første landskamp for Danmark. Det skete i en kamp mod Litauen, og her blev det til fire scoringer fra den hurtige fløjspiller.

Siden da har Landin udviklet sig til en af de førende fløjspillere i Danmark og generelt i Verden, og der er ingen, der er i tvivl om hans vigtighed på det danske landshold.

Det er i alt blevet til 120 landskampe indtil videre for Landin, og den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, har i hvert fald stor fidus til Landin.

Landin har også spillet en vigtig rolle på det danske hold, der har vundet VM både i 2019, 2021 og 2023, og han har derudover også været med til at vinde bronze ved EM og sølv ved OL i Tokyo.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder